Beskrivelse
Forfatter: Red. Af K.B. Gjesing & J. F. Klausen
Kategori: Debat, Samfund
Oplysninger: 2005, 154 sider
ISBN: 87-91659-02-7
Udgivet d. 12-08-2005
Ti essays om at have ondt i ægteskabet
“I min ungdom talte man ikke sådan her på Bjerget som nu,” klager Holberg i Erasmus Montanus. “Det, som man nu kalder lakaj, kaldte man da dreng; det, som man nu kalder matrasse, kaldte man da bislåperske; en frøken hedte da en stadsmø, en musikant spillemand, og en sikketerer skriver.”
Er det gået os på samme vis? Man dyrker ikke længere stævnemøder, men dating. Kæresten er blevet en date. En forlover hedder best man, og pebermøen og pebersvenden er singler, ligesom duller, tøjter, flaner, flanører, udhalere og horebukke er blevet til swingers. Hvedebrødsdagene er en honningmåned eller ligefrem en honeymoon, og som morgengave kan bruden overrække sin ægtemand et boudoir, der tidligere var et elegant damekabinet, men nu er et erotisk foto af bruden selv, selvom ordet egentlig betyder “at surmule”. Før i tiden kunne man være mono-, bi- eller eventuelt polygam, men nu er det mono- og det polygame på forunderlig vis fusioneret i forestillingen om seriel monogami.
Vor dronning med det fine sprogøre sagde engang, at ordet “kernefamilie” mindede hende om et fuldkornsbrød. Skulle det mon være et knækbrød? Ægteskabet siges at være i krise – men til gengæld boomer bryllupsmarkedet. Er der en sammenhæng mellem de to trends? Et stigende antal skilsmisser øger vel omsætningen i vielsesindustrien. Tidligere spottede man familien med “villa, Volvo og vovhund”, men nu vil også bøsser og lesbiske etablere sig i kernefamilier med børn og kræver retten til kirkebryllup. Det må vel være det monogame ægteskabs definitive sejr. Eller hvad? Har ægteskabet sejret ad helvede til – godt?
På den anden side proklamerer jo alle politikere som med én mund, at de vil “støtte op om børnefamilierne”, og som al erfaring viser, må den slags erklæringer give anledning til uro og bekymring.
Eller forholder det sig helt anderledes?
– om den slags og meget andet skriver Kresten Drejergaard, Louise Frevert, Knud Bjarne Gjesing, Hans Hauge, Johnny Frost Klausen, Else Marie Kofod, Finn Korsgaard, Lone Nørgaard, Chr. Braad Thomsen og Karen Zimsen.
“Ti tankevækkende essays om ægteskabets tilstand og status i vore dage. (…) “Til døden skiller jer ad” er stimulerende, informativ og til tider ret så underholdende læsning om et Danmark anno 2005, hvor bryllupsmarkedet boomer, antallet af skilsmisser proportionalt med antal indgåede ægtepagter, og kærligheden af både lektor, politiker og biskop karakteriseres som vor tids religion. Amen.” Skrev Jens Andersen i Berlingske Tidende (13/8-05).
